Om Navnesutten
Navnesutten® - den første sut med graveret navn
Hos Navnesutten har vi graveret navne på sutter siden 2005. Vores grundlægger, Pia Callesen, fik idéen til Navnesutten, da hendes ældste barn, Frederik, skulle starte i vuggestue. Frederiks sutter blev hele tiden væk eller var havnet i et andet barns mund, når hun hentede ham i vuggestuen.
Efter at have spurgt sig for i adskillige butikker stod det klart, at sutter med navn slet ikke fandtes på markedet. Pia besluttede sig for, at det skulle være muligt for hende selv og andre forældre at købe en kvalitetssut med indgraveret navn, så der kunne sættes en stopper for forsvindende og forbyttede sutter.
Sammen med sin mand gik Pia i gang med at udvikle den helt rigtige løsning, og i starten af 2005 lancerede de Navnesutten.dk. Herefter er alt gået meget stærkt. På trods af at flere sutteproducenter ikke troede på idéen til at starte med, er den lille virksomhed vokset så meget, at vi i dag, udover at sælge Navnesutter i Danmark, eksporterer Navnesutter til hele Skandinavien, store dele af Europa og USA.
Hvad er en Navnesut®?
Hos Navnesutten kan du få graveret navn eller en anden selvvalgt tekst på dit barns yndlingssutter, f.eks. fra MAM, BIBS, Philips Avent og andre af verdens største sutteproducenter. Navnesutterne fås i mange forskellige modeller, størrelser og farver, og der er mulighed for op til tre linjers tekst på en Navnesut.
Lige meget om det er i vuggestuen, dagplejen, mødregruppen eller andre steder, hvor flere børn er samlet, vil Navnesutten kunne afhjælpe problemet med sutter, der forsvinder og bliver forbyttet - og dermed også overførslen af bakterier imellem børnene.
Vi lægger stor vægt på kvalitet, både i forhold til produkterne og graveringen, fordi vi altid ønsker, at vores kunder får et slidstærkt kvalitetsprodukt, der både er flot og unikt. Derfor kan man på Navnesutten.dk kun købe sutter fra de førende sutteproducenter i Europa og USA. Alle vores sutter er EU Standard EN 1400 godkendte samt BPA- PVC- og phthalatfri.
🌿 Vi vil også gerne passe på vores og på børnenes omgivelser. Derfor er alle vores pakkeposer produceret af 100% genbrugsplast, og vi prøver generelt at holde emballageforbruget i produktionen på et minimum.🌿
Den bedste kundeoplevelse
Vi sætter en ære i at give dig en god oplevelse, når du køber sutter hos Navnesutten. Er du i tvivl om, hvilken størrelse eller type sut du skal vælge, er vores kundeserviceteam klar til at svare på dine spørgsmål. Vi har mere end 16 års erfaring med sutter fra et hav af forskellige producenter, og vi deler gerne vores viden med dig.
Fra du har bestilt, til du modtager dine Navnesutter direkte i din postkasse, går der kun 1-2 hverdage. Bestiller du inden kl. 13.00 på en hverdag, bliver din ordre ekspederet samme dag.
De bedste hilsener
- Team Navnesutten